Lauren Fisher
Eniko Mihalik

Lasse Ørvad

Puori Møder Lasse Ørvad

Puori: Hvad betyder sundhed for dig? Og hvordan holder du dig sund?
Lasse Ørvad: Sundhed betyder meget for mig, både mentalt og fysisk. Sundhed omfatter også en del af mit daglige arbejde, hvilket jeg forsøger at få implementeret hos de fleste af mine klienter. Jeg holder mig selv sund ved, at jeg træner Crossfit og styrketræning 4-5 gange om ugen – gerne om morgenen, da dette passer bedst i mit program. Endvidere spiser jeg ud fra hvad jeg mener er sundt. Min tommelfingerregel er masser af grøntsager også en smule kød. Min primære proteinkilde er fra f.eks. bønner. Mentalt forsøger jeg, at skabe min. 20-30 min om dagen, hvor jeg kan koble af og være mig selv. Her bruger jeg gerne romwod appen.

P: Hvordan holder du dig selv i form?
LØ: Jeg forsøger at være så aktiv som muligt, både i mit arbejde og tilmed i min fritid. Jeg dyrker som nævnt Crossfit, og elsker generelt aktiviteter der får pulsen op.

P: Hvordan får du træning ind i en travl hverdag?
LØ: Det er også svært ind i mellem – men jeg vælger at prioriterer at kunne få trænet, da jeg ved at det i en travl hverdag i sidste ende giver mig overskud.

P: Hvad synes du er den største udfordring ift. at opnå en sund livsstil?
LØ: Tiden til, at kunne få den korrekte kost.

P: Hvad betyder kosttilskud for dig i din dagligdag?
LØ: Det betyder virkelig meget! Jeg har som sagt en travl dag, som selvstændig, og derfor er det vigtig, at jeg får mine kosttilskud på en nem måde – og at de har en høj kvalitet.   

P: Hvad betyder ’rene’ produkter for dig?
LØ: Jeg går generelt ind for kvalitet i de fødevarer, som vi spiser hjemme hos os. Jeg tror på slogannet ”du bliver hvad du spiser”, og samme holdning har jeg til mine kosttilskud. Jeg vil ikke gå på kompromis med, hvad jeg indtager.

P: Hvad betyder det for dig, om dine kosttilskud er rene?
LØ: Jeg vil f.eks. aldrig købe billige og dermed ikke ”rene” produkter. Det er en prioriteringssag for mig, og der vil jeg altid vælge rene og kvalitetsprodukter.

P: Hvordan skaber du balance i dit liv?
LØ: Jeg forsøger, at skabe balance i mit liv mellem motion, afkobling, arbejde og tid med min lille familie. Mit arbejde, med socialt udsatte unge og deres familier, er utrolig krævende. Så når jeg holder fri, så skal jeg ”lade op”. Her er det bedste for mig, tid med min datter og hustru, træning, at komme ud i skoven og være ved vandet. Kombinationen af disse ting, skaber for mig balance i mit liv.

P: Hvordan stødte du første gang på Puori?
LØ: Jeg var næsten lige begyndt at stifte bekendtskab med Crossfit, og herigennem var der én af mine kammerater som talte omkring Puori (dengang Pure Pharma). Jeg begyndte at læse lidt omkring produkterne, og bestemte mig for, at dette skulle jeg prøve – og har brugt Puoris produkter lige siden.

P: Hvilke er dine favoritprodukter fra Puori? Og hvorfor?
LØ: Mine favoritprodukter er generelt P3 pakken (Omega3, Magnesium, og D-vitamin) da jeg tager disse hver eneste aften inden jeg gør I seng. Magnesium gør at jeg sover mere tungt, hvilket er skønt, når man er nybagt far. Derudover er jeg stor fan af C3, som jeg drikker hver morgen som det første. Jeg bruger også proteinpulver PW1 efter træning, og som mellemåltid – men jeg venter stadig på at Puori udvikler et proteinpulverprodukt, som er lavet af planteprotein. Jeg er selv laktoseintolerant, og derfor sætter det lidt en begrænsning for mit brug af proteinpulver.

P: Hvad ved de fleste mennesker ikke om dig?
LØ: Puha, den er svær og jeg har faktisk brugt ret lang tid på, at komme frem med et svar på dette. Jeg tror de fleste ikke ved, at jeg holder ret meget af og være alene ind i mellem. Jeg er kæmpe fan er skoven, og tager tit derud med min datter og bare ”er”. Også tror jeg heller ikke, der er så mange der ved, hvad jeg arbejder med – og at jeg er selvstændig i eget firma med 28 ansatte.  

P: Hvis du skulle beskrive dig selv med 3 ord, hvad ville de så være?
LØ: Motiveret, gir aldrig op/stædig og omsorgsfuld.

P: Hvilken bog ville du anbefale alle at læse?
LØ: ”Drengen der voksede op som hund” – af Bruce D. Perry